Markedsdag om biobaseret byggeri den 17. juni

I er alle inviteret til markedsdag arrangeret af Veje til biobaseret byggeri den 17. juni 2026 fra kl. 10:00-16:00 i Aarhus. Der er mulighed for at netværke efterfølgende med aktører på tværs af værdikæden.

Til arrangementet vil der blive gjort status på foreløbige resultater og veje fremad for omstillingen af det danske byggeri. Der er mulighed for at møde producenter af fremtidens biobaserede løsninger og høre om initiativets tredje og sidste call, der er målrettet bygherrer, som vil gå forrest og anvende nye danskproducerede løsninger i deres byggeri.

Veje til biobaseret byggeri er et initiativ startet af Realdania med ønsket om at accelerere brugen af biobaserede løsninger i byggeriet. Projektet løber fra 2023 til 2027 med et støttebeløb på 46 mio. kr. til at skabe ny viden, styrke værdikæder og demonstrere materialernes potentiale i praksis. Der er for eksempel lige blevet givet støtte til 10 producenter af biobaserede løsninger til byggeriet, hvoraf tre af dem er med halm.

Tilmelding sker via dette link senest den 1. juni 2026. Det er gratis at deltage i arrangementet. Den fulde adresse er: Hal 11, Sylbækvej 17, 8230 Åbyhøj.

Der kan læses mere om arrangementet her.